Innovation Days søger Sponsorater og samarbejdspartnere.

Om arrangementet:

Vi søger sponsorer til at gøre det muligt at give 600 gymnasieelever en kanon oplevelse. Innovation Days er et årligt arrangement på Aarhus Universitet i Herning, der har fokus på iværksætteri, innovation og konceptudvikling. Det er i højsædet, at de unge gymnasieelever fra HTX og HHX får indblik i et kreativt, innovativt miljø og dermed bliver klædt bedre på til en fremtid ude i erhvervslivet.

Arrangementet bliver afholdt den 23. og 24. august.

Der vil i løbet af arrangementet arbejdes med kreative processer for at udvikle de studerendes kreative og problemløsende tankegang – med dette formål at de fremadrettet vil have en mere systematisk tilgang til problemstillinger. Efter dagen vil de studerende have tilegnet sig redskaber og evner inden for koncept- og produktudvikling ved praktiske erfaringer overfor erhvervsrelaterede cases.

Dagen vil forløbe med introduktion og oplæg til teknikker inden for kreativ problemløsning, hvorefter de studerende vil stilles for en erhvervsrelateret case de i løbet af dagen skal konkurrer om at udarbejde et nytænkende koncept til. De vil ligeledes præsenteres for, hvordan man pitcher og sælger sin præsentation samt slutteligt blive voteret af en dommerpanel.

Vi tilbyder derfor, at I opnår synlighed, som sponsorerende virksomhed, både i relation til gymnasieeleverne, men ligeledes blive taget i betragtning til fremtidige universitetsprojekter.

 

 

 

Stemningsvideo

Med venlig hilsen

         

Freja Bønsø Jakobsen                                    Camilla Weidick Iversen                                   Anna Louise Grantland